Information

Newdelphos drives af Dorte Andersen og Gert Høyrup
Med udgangspunkt i havet-naturen-historien-kulturen samt det græske landkøkken arrangerer vi rejser til Peleponnese i Grækenland og formidler ferieboliger af høj kvalitet hvor du kommer tæt på den fantastiske natur, strande, bjerge, slugter, kilder, olivenlunde, appelsintræer, urter m.m.m.
Du føler og ser det autentiske Grækenland.
 
Desuden sælger vi udsøgte græske specialiteter og produkter, med fokus på god smag og kvalitet.
Du kan købe direkte fra os her på sitet og du kan købe fra vore forhandlere.

Vi kan også levere specialiteter og produkter B2B - kontakt os hvis dette har din interesse.

For bestilling til fødevarefællesskab eller indkøbsfællesskab - kontakt os for en aftale.

Vi udsender fra tid til anden et nyhedsbrev med tilbud og nyheder - du kan tilmelde dig her

Du er velkommen til at lægge en bemærkning i vores gæstebog hvis du vil dele din oplevelse med andre.

 

Kontakt

Newdelphos
Gormsvej 4
8660 Skanderborg
Mail: dorte@newdelphos.com
Tlf: +45 4275 9931
CVR: 28608683

Dorte Andersen - Tlf: +45 4275 9931
Projektleder
Rejseformidler
Vandreguide 
Research Græske Specialiteter
Arbejder med fordybelse og meditation

Gert Høyrup - Telefon: +45 5230 9070
Rejseformidler
Historisk formidler
Innovativ eventmager
Arbejder med fordybelse og meditation

 

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev så vi kan holde dig orienteret
om nye produkter samt vores øvrige arbejde i Grækenland.
 
Indtast din emailadresse i feltet til højre.

 

Forhandlerliste

Sjælland

Ecoego

Nørre Farimagsgade 82

1364 København K

Tlf 3212 0612

(forhandler af oliven, olivenolie og oliventræ)

 

Dyssegaard v/Flemming Johansen

Skallerupvej 36

4760 Vordingborg

(forhandler af oliventræ)

 

Frou-Frou

Fregatvej 3-5

4500 Nykøbing-Rørvig

Tlf 31430579

(forhandler af oliventræ)

 

Øst Jylland

Illums bolighus Aarhus A/S

Lille Torv 2

8000 Århus C

(forhandler af oliventræ)

 

Jeksen Grønthandel

Allegade 36, Jeksen

8362 Hørning

Tlf 2590 6865

(forhandler olivenolie, oliven, soltørrede tomater mv)

 

Johannesminde Gårdbutik

v/Tine Thybo

Boesvej 11

8660 Skanderborg

(forhandler af olivenolie og oliven)

 

Urtelauget

Nørre Alle 5

8362 Hørning

http://www.urtelauget.dk

Nordjylland

Butikken Aurion

Søndergade 9

9800 Hjørring

(olivenolie og oliven)

 

Fyn

Miljøtorvet APS

Middelfartvej 217

5464 Brenderup

 

Høkildegård landhandel

Åmarksvej 46

5762 V. Skerninge

(olivenolie og oliven)

 

H.J. Hansen Vin

Vestergade 97

5000 Odense C

(oliventræ)

 

Forhandlere i Norge

Hellas Group As Gresk Gourmet

Langata 3

4306 Sandnes

Norge

(oliventræ)

 

 

Gæstebog ferieboligen "Beligggende direkte ved strand"

6 kommentar(er)

Klik her for al skrive en kommentar

2016.08.28 Skrevet af Anne-Mette og Henrik Øe
Have, hav og himmel

Vi havde en forrygende ferie med vores tre teenage-sønner i Gythio. Dagene begyndte ofte med en lille løbetur og en tur i vandet, hvorefter vi kastede os over morgen-buffetten, som vi indtog under morbærtræet i den frodige og skyggefulde have.
Der var en imødekommende og afslappet atmosfære på hoteller, der lå direkte på stranden, hvor der var strandstole og parasoller til fri afbenyttelse. Vi savner ofte udsigten fra vores terrasse, der var lejlighedens helt store attraktion. 180 graders udsigt til have, hav og blå himmel. Stærkt vanedannende.
Desuden var vi glade for Dorthe og Gerts gode ideer til udflugter og restaurantbesøg - oftest med en lokal, speciel eller skæv vinkel.
2016.07.26 Skrevet af Anne Bay
Et sandt ferieparadis i Grækenland

Vi har tilbragt 2 fantastiske uger på Peloponnes i Gythio. Et virkelig lækkert lejligheds-hotel, hvor servicen ikke kender nogle grænser. Zetta, som er indhaver er en meget behaglig person og det samme er hendes personale. Vi nød den dejlige morgenmadsbuffet efter morgenbadning lige neden for hotellet i det fantastiske hav. Vi boede 3 personer i lejligheden, der var rigelig plads til 4 personer. En skøn terrasse med havudsigt, gav gode muligheder for afslapning. Vi nåede også at besøge forskellige steder i området og oplevede Peloppenes som et meget fredeligt område. På ingen måder overrendt at turister. Desuden havde vi en meget fin tur til den gamle græske kulturby Mycenae (Mykenes) i det Nordlige Peloponnes. Et utrolig smukt indrettet museum, med mange interessante fund fra den gamle kultur. Den sidste uge havde jeg en usædvanlig oplevelse, meget tidlig om morgenen - fik lov at se hvordan frivillige omhyggelig registrerede en havskilpadde rede. På stranden havde en havskilpadde om natten lagt over 100 æg. Grækenland byder på utrolig mange oplevelser. Vi kan virkelige anbefale en ferie til Peloponnes og Gythio. Så hvor er det godt at Dorte og Gert har fundet denne plet i Grækenland :-) Vi har været glade for de mange gode informationer, både før men også under turen. Det er ikke sidste gang jeg besøger Peloppones.
Familien Bay Holm
2016.07.18 Skrevet af Robert Frederiksen
Hej Dorte og Gert, helt igennem en dejlig ferie. fantastisk sted og super service. hel klart en af de bedste feriesteder vi har været på, så roligt, hyggeligt og perfekt til at koble helt af. Lejlighed, pool og stranden lige udfor. vi kommer igen, det er helt sikkert. I har leveret top service og information om stedet og vejledt på smukkeste vis. tak for en god tur.
Med venlig hilsen fra Johanne & Robert
Skrevet af Hanne + Peter august 2015

Hej Dorthe.
Vil lige sende en hilsen og tak for din vejledning og hjælp i forbindelse med ferien i Gythio.
Vi havde en fantastisk uge.
Dejlige mennesker og fin service.
Omgivelserne rolige og naturskønne.

Vi vil anbefale stedet - og dine øvrige feriedestinationer til venner og bekendte.
Hilsen Hanne + Peter.
Skrevet af Inge og Jesper

Kære Dorte

Vi har haft en rigtig god tur i uge 41 til Gythio. Super lækkert sted hos Zetta, og vi fik udover strand og badeture set en masse af det autentiske Grækenland.
Alt fungerede perfekt og tusind tak for den gode information og inspiration inden rejsen.

Mange hilsener Inge og Jesper
Skrevet af Anonym

Vi er en familie på 4 med to voksne og to børn på 12 og 14 år. Efter to uger på Peloponnes er vi kommet helt ned i gear. Ferien har budt på dejlig indkvartering på hyggelige steder, især opholdet i Gythio var helt fantastisk. Der blev hver morgen serveret en dejlig morgenmad som kunne indtages under et skyggefulgt træ. Dejlige bade ture til stranden som lå lige neden for lejlighederne og gode løbeture langs stranden tidlig morgen inden den græske varme blev for slem. Vi har fået god rådgivning fra Dorte og Gert vedrørende forslag til ture og gode spisesteder. Peloponnes er på ingen måder overrendt af turister, og vi fandt flere steder hvor vi fik fremragende mad, og stort set var de eneste gæster. Bla. turen til Vathi hvor vi fandt en dejlig restaurant med udsigt over havet. En anden tur til Farris hotel var også en stor oplevelse, som blev kombineret med en vandretur i bjergene.

Er man til ro og fred, skønne strande, gode spisesteder og lidt adventure er Peloponnes det rette sted.
 

Gæstebog for ferieboligen "Ved havet og havnen"

2 kommentar(er)

Klik her for at skrive en kommentar

Skrevet af Tommy, Victoria, Alexander og Ruth, ferie i påsken 2014
Kære Dorte og Gert.
Vi kom søndag aften hjem fra en skøn og oplevelsesrig ferie i den skønneste by i Grækenland. Det har været alle pengene og den lange rejse værd syns vi alle 4. Konstatinos og hans folk, især hans to børn snakkede jeg en del med og de var virkelig søde til at fortælle hvor vi skulle tage hen for at se seværdigheder.
Jeres hjælp med alt det I skrev til os har også været meget værdifuld og vi har set alt det du beskrev - blot var nogle seværdigheder lukket fordi vi kom om eftermiddagen. Det var super med rutebeskrivelse fra dig Gert - GPS´n hjalp os uden problemer frem til destinationen;-)Tak for det!
Vi har fået et rigtig godt billede at Grækenland og grækerne og har nydt alle de fine indtryk og sidder nu med mange smukke billeder og gode minder som vi gemmer og sætter stor pris på! Det er ikke sidste gang vi rejser til Grækenland;-)
God weekend til jer to fra en meget taknemmelig familie her i Aarhus!
Skrevet af Lykke Thomsen
Hej Dorte
Tak for din mail ;-)
Vi har haft en rigtig dejlig ferie i Jeres ferielejlighed. Personalet er meget serviceminded, og giver af flere omgange udtryk for, at vi endelig skal komme til dem, hvis vi har spørgsmål, eller de kan være behjælpelige med noget. Da vi ankom, blev vi fulgt til værelset og herefter viste han os rundt på resten af hotellet, så vi kunne se fitness rum osv. Vi følte os meget velkommen.
Det er en hyggelig lille by med nogle gode tavernaer. Især kan vi anbefale Rico, hvor man får nogle fantastisk velsmagende retter serveret.
Af udflugter kan vi nævne bådturen over til den lille ø. En dejlig tur, hvor der både er mulighed for badning og en gå tur på øen. Var også en tur ude ved det smukke vandfald v. Polilimnio; en skøn oplevelse for hele familen.
Vi besøgte forskellige strande i området; hver strand med deres charme;-) Og en tur til dejlige Pylos kan også anbefales.
Ellers hyggede vi os ved hotellets dejlige pool, og når vi trængte til at røre os var det dejligt at træne lidt i hotellets veludstyrede og kølige fitness rum.

Vi har været fuldt ud tilfredse, og alle vores forventninger er blevet indfriet fra start til slut. Også stor ros til jer for jeres service inden afrejse; vi vil klart anbefale jer til andre.
 

Gæstebog for ferieboligen "Højt beliggende unik udsigt"

5 kommentar(er)

Klik her for al skrive en kommentar

2016.06.05 Skrevet af Mogens Plagborg
Kære Dorte og Gert. Et fantastisk sted I har fundet der. Alt foregår i et stille, roligt og afslappet tempo. Og man kan kun nyde den dejlige udsigt, og nyde man har jerie, både nar man sidder på egen, såvel som på restaurantens terrasse. Vi nød også et par af de muligheder for korte dagturer, både til Korinth, det antikke Epidauros med det gamle teater og museet for lægekunstens Gud Asklepios. Og på øen Methana fandt vi den varme kilde, og nød at ligge der i det 40 gr. Varme vand. kilden er, som du også skriver i dit materiale Dorte, så er den svær at få øje på, selv når man køre 3 meter lige forbi kilden. Men forsæt i forlængrlsr af havnepromenaden ca. 500 m, så kommer der en legeplads og en barsketbane, og efter ca. 50 m står der et enligt træ mellem vejen og stranden. Kig under træets krone der ligger kilden.
Skrevet af Jacob, Anne, Maria, tove og Simon Simonsen, oktober 2015

Kære Dorte og Gert

Så er vi vel hjemme igen efter en SKØN uge i Grækenland.
Det var et SUPER sted at bo med den meget venlige og hjertelige betjening, den fantastiske udsigt og de rigtig gode faciliteter.
Vi kunne ikke på nogen måde forestille os det kunne være bedre.
Vores familie på 5 med forældre og 3 teenagebørn på 19,17 og 15 nød det alle!
Selvom det var uge 42 var temperaturen hver dag min. 26 grader. Vi kunne godt se på grækernes lange bukser og ærmer, at det var efterår for dem, men det var perfekt sommervejr for os og vi badede i pool, hav og solen.
Det var rigtig fint med dine forslag, Dorte til attraktioner i nærheden af Epidaurus.
På førstedagen gik vi en tur langs havet til Epidaurus og så det lille amfiteater. Det var tydeligt at se hvor langt EU tilskuddet havde rakt….og dermed også sagt, at det selvfølgelig også er tydeligt at se, at Grækenland lige nu oplever modgang og deraf følgende modløshed… Projekter er gået i stå - men det ændrer ikke at vi som turister kunne nyde hvad der ikke er økonomisk afhængigt: den smukke natur, gæstfriheden, solen og havet.
To gange var vi i havnebyen Nafplio. Havnen med det azurblå vand var så smuk.
En dag kørte vi til det store Amfiteater i det nye Epidaurus. Det var storslået at se det gamle teater med plads til mere end 13.000 mennesker og høre den fantastiske akustik.
Det var dejligt, at vi havde lejet bil i Athen, så vi havde frihed til at køre til de forskellige steder. Derfor blev det også til en smuk tur over bjergene til vulkanøen Methana, hvor vi endte ved det smukkeste badevand.
Sidste dag brugte vi i Athen, hvor en bekendt viste os rundt i gaderne omkring Akropolis. Storslået at se ud over Athen fra toppen af Paulus’ prædike”stol” og vi fik et bombardement af sanseindtryk ved at gå i de menneskefyldte basargader inden vi sluttede af ved parlamentsbygningen og tog metroen retur til lufthavnen.

Hvor er vi glade og taknemmelige for vores ferieoplevelse.
Vi synes, vi har været så heldige tilfældigt at se din hjemmeside, for kontakten gennem dig har været helt perfekt for os.

TUSIND TAK.
Skrevet af Mette og familie

Hej Dorte
Så er vi hjemme igen efter en skøn ferie i Epidavros😀
Det er et fantastisk sted! Smukke smukke omgivelser. Rolig og hyggelig atmosfære, og sød og hjælpsom betjening!
Tak for formidlingen og de gode rejseinformationer!
Vi håber ikke det bliver sidste gang vi benytter os af jeres rejseside og vil varmt anbefale andre at gøre det samme😀
Skrevet af Anne R. april 2015, ophold marts 2015 (påsken)

En Lille Perle

Dejlige værelser med en fantastisk udsigt. Meget hjælpsom, venlig og diskret vært. Super lækker morgenmad med udsigt over havet. Skønne og velplejede ydre omgivelser.
Skrevet af Tove, ophold uge 42, 2013

Kære Dorte
Hermed nogle linjer om vores oplevelse af hotellet/lejligheden:

Vores familie på 5 havde fornøjelsen af at bo dette sted i oktober måned 2013.
Det var en helt igennem dejlig oplevelse. Stedet ligger på en stejl skråning i et pragtfuldt haveanlæg med en ren og lækker pool. Der er en fantastisk panoramaudsigt over havet både fra poolområdet, restauranten samt fra samtlige altaner. Som en særlig feature er der udsigt til paraglidere, der som store farvestrålende fugle svæver forbi fra bjergene bagved til landingspladsen på stranden.
Der er rent og lækkert overalt, og køkkenet serverer en helt overdådig morgencomplet med hjemmelavede specialiteter og nybagt brød. Derudover tilbydes lækre enkle retter til frokost og aften.
Både værten og hans personale er uhyre venlige og hjælpsomme. Stedet er velegnet både for børnefamilier, som ønsker tid og ro til bare at være sammen, og for voksne som søger en fredelig og smuk ramme for fordybelse. Vi har alle stor lyst til at vende tilbage!
Kærlig hilsen Tove
 

Gæstebog for ferieboligen "Direkte ved havet"

2 kommentar(er)

Klik her for al skrive en kommentar

2016.08.28 Skrevet af Astrid og Jacob
Kære Dorte,
Hermed en kæmpe tak fra Athens lufthavn. Vi har haft en fantastisk god oplevelse - fuld af ro, tid og overskud - og er simpelthen så glade for jeres anbefalinger og hjælp. Tusind, tusind tak!!! Vi har haft en helt perfekt ferie, lige som vi havde ønsket os.
Kh Jacob og Astrid
2016.07.21 Skrevet af Vibeke Nørby
Vi (en familie på 4 - forældre og to teenagere på 17 og 19) havde nogle skønne dage på dette hyggelige lejlighedshotel. Dejlige værelser med aircondition og fin terrasse. Super hyggeligt opholdssted nederst i haven, hvor masser af appelsin- og oliventræer giver skygge, og hvor man kan bruge timer på at kigge ud på vandet (der er absolut LIGE uden for havelågen) og øerne ud for. Fin lille/smal stenstrand og dejligt vand. Pga. stenbunden er det fint at snorkle, der er masser af fisk. Stedets indehaver Maria og hendes søn (?) hjalp os med hvad vi havde brug for og serverede den dejligste græske (og billige) morgenmad under appelsintræerne. Kan absolut anbefales til en rolig og afslappet ferie. PS: Vi spiste stort set hver aften på den hyggelige restaurant ca. 800-900 meter ad vejen ind mod byen. Den ligger lidt for sig selv, er hyggelig græsk og ikke turistet og de laver skøn mad!

Gæstebog for ferielejlighed beliggende på stranden

0 kommentar(er)

Klik her for at skrive en anmeldelse

 

FAQ

 

Fly - søgning og fly ruter til vores ferieboliger

Flyruter:

Der flyves direkte fra København til Athen med SAS.dk, norwegian.com og Aegeanair.com.

Derudover kan det anbefales at benytte lufthavnen i Hamborg, herfra er der direkte fly til Athen med Easyjet.com og Aegeanair.com.

Søgesider til fly:

For at finde de bedste priser anbefaler vi at benytte viviro.com, skyscanner.dk eller momondo.dk. Her er de fleste flyselskaber at finde, undtaget er flybilletter med Easyjet de kan normalt kun købes via deres egen hjemmeside.

Andre muligheder:

Der er mange rejsemuligheder, man kan også finde gode rejser med en enkelt mellemlanding, det kan fx være Billund til Frankfurt og Frankfurt til Athen. Disse rejser kan bla findes på de 3 nævnte søgesider viviro.com, skyscanner.dk og momondo.dk. Her anbefales det at der er mindst 1 time og 15 min til flyskift.

Billeje: 

Der er mange biludlejnings bureauer i Athen og nogle stykker i Kalamata. De kendte er begge steder som AVIS og HERTZ. Der er også søgesider med billeje, her finder man ofte de bedste priser, søgesider som fx. autoeurope.dk eller economycarrentals.com. Det kan også anbefales at leje samme sted som flybilletten købes, der tilbydes ofte billeje sammen med køb af flybillet.

Helt generelt er det i Grækenland som i alle andre lande anbefalelses værdigt at man tjekker bilen ved modtagelse, fungerer de vigtige ting som blinklys, lys, aircondition mv. vi har kun haft gode erfaringer.

Vi kan tilbyde hjælp til booking af fly og bil via Rejsekontoret, se mere her